ASICS Danmark

ASICS LANCERER EN NY TOKYO-KOLLEKTION, SOM HYLDER BYENS ÅND OG KULTUR

29.8.2025 08:00:00 CEST | ASICS Danmark | Pressmeddelande

Del

ASICS seneste kollektion præsenterer to nye topmodeller MEGABLAST™ og SONICBLAST™, og andre klassiske løbesko i et design, der er inspireret af Tokyos energi, farver og kultur.

ASICS præsenterer deres seneste TOKYO-kollektion, der er inspireret af byens unikke ånd. Kollektionen forener Tokyos rige kulturarv med dens moderne energi, som kombineres med ASICS’ avancerede teknologier og ikoniske design. Resultatet er blandt andre de to nye topmodeller, MEGABLAST™ og SONICBLAST™.

Kollektionen afspejler ASICS’ grundlæggende overbevisning - ‘Anima Sana In Corpore Sano’, der betyder ‘Et sundt sind i en sund krop’. ASICS’ mission er at inspirere mennesker til at bevæge sig, hvilket gavner både fysisk og mentalt helbred. Hvert eneste produkt er designet til at hjælpe løbere med at føle sig godt tilpas under løbet og yde deres bedste.

Nyt FF TURBO™ SQUARED-skum
MEGABLAST™- og SONICBLAST™ er begge udstyret med ASICS’ helt nye FF TURBO™ SQUARED-skum, der giver endnu mere bounce og bedre stødabsorbering. FF TURBO™ SQUARED-skum er 32,5 % mere fjedrende end den originale FF TURBO™-version.

MEGABLAST™-modellen har en mellemsål af FF TURBO™ SQUARED-skum, som giver løberen en energisk affjedring, samtidig med at den sikrer fremragende støddæmpning. Skoen vejer kun 230 g* og har en åndbar mesh-overdel. Den er designet som en dynamisk træningssko til daglig brug og giver maksimal affjedring, der understøtter en bred vifte af løbestilarter, hastigheder og distancer.

SONICBLAST™ er også responsiv, men er udviklet til de korte og hurtige løbeture, uanset om det er til træning eller til race day. Skoen kombinerer FF TURBO™ SQUARED-skum med et lag FF BLAST™ MAX-skum, som er et af ASICS’ letteste og mest energifyldte materialer og giver en blød og svævende fornemmelse under foden. Mellem de to lag ligger ASTROPLATE™ komponenten, der hjælper løberen med et effektivt afsæt og en hurtigere og mere responsiv fornemmelse under løb.

De klassiske løbesko i Tokyo-design
I forbindelse med TOKYO-kollektionen, har flere af ASICS’ mest populære løbesko fået nye farver inspireret af Tokyo. Heriblandt NOVABLAST™ 5 fra BLAST-serien samt favoritterne som GEL-KAYANO™ 32, GT-2000™ 14, GEL-NIMBUS™ 27 og GEL-CUMULUS™ 27. 

Kollektionens farver er inspireret af både det traditionelle og det moderne Tokyo. De lilla nuancer stammer fra wisteria-blomsten og symboliserer gæstfrihed og elegance, mens klare toner af sunrise red afspejler byens høje tempo og pulserende energi. Samtidig er designet også en hyldest til Japans Nationalstadion, som er værtsarena for World Athletics Championships i Tokyo 2025.

ASICS har sine rødder i Japan og derfor også et tæt forhold til Tokyo. I år fortsætter vores mål om at inspirere og engagere, hvor vi har sponsoreret både Tokyo Marathon samt verdensmesterskaberne i atletik i Tokyo 2025. Vi er stolte af at lancere en kollektion, der hylder Tokyos historie og den pulserende energi, samtidig med at vi præsenterer de nyeste modeller i vores BLAST-serie” siger  Niklas Hedborn, Head of Marketing, ASIC Nordics.

Læs mere om ASICS på asics.dk

NOTES TO EDITORS 

 *Baseret på mænds størrelse US 9

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Vedhæftede filer

Links

Anima Sana In Corpore Sano, meaning “A Sound Mind in a Sound Body,” is an old Latin phrase from which ASICS is derived and the fundamental platform on which the brand still stands. The company was founded more than 60 years ago by Kihachiro Onitsuka and is now a leading designer and manufacturer of running shoes, as well as, other athletic footwear, apparel and accessories. For more information, visit www.asics.com

Følg pressemeddelelser fra ASICS Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ASICS Danmark

Den danske håndboldstjerne Lukas Jørgensen og ASICS fortsætter stærkt samarbejde med ny treårig aftale15.4.2026 08:00:00 CEST | Pressmeddelande

Efter flere års samarbejde har den danske stregspiller Lukas Jørgensen og ASICS indgået en ny treårig aftale. Lukas har de seneste år markeret sig som en central profil i både dansk og international håndbold. Da han debuterede på det danske herrelandshold, var han i 2023 med til at vinde VM og året efter OL-guld i Paris. For 26-årige Lukas Jørgensen begyndte håndboldrejsen som 12-årig i klubben Roskilde Håndbold, hvor sporten var et frirum og en sjov aktivitet. Men da han blev en del af ungdomslandsholdet, voksede ambitionerne om at blive professionel. Siden han startede sin håndboldrejse i Roskilde, har han spillet i GOG Håndbold, Aarhus Håndbold og nu SG Flensburg-Handewitt, hvor han har etableret sig som en af de stærkeste spillere i europæisk håndbold. Den røde tråd gennem Lukas’ imponerende rejse i håndboldens verden har været hans sko. Lukas har spillet i ASICS håndboldsko, lige så længe han kan huske, og derfor gav det mening for ham at blive ambassadør for ASICS - hvilket han h

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye